Skridt for skridt
- Lav en liste med de bæredygtighedstemaer som er vigtige for og relateret til den specifikke kontekst (offentlige indkøb eller tilberedning og servering af måltid). Listen kan f.eks. indeholde temaer som balancerede måltider, økologisk mad, dyrevelfærd, plantebaseret mad, vegetarisk og vegansk mad, fair trade, osv. Budskaberne kan også afspejle oprindelse eller kvalitet af fødevarer, eller regionale karakteristika af maden.
- Budskaber om bæredygtighed kan afspejle større eller mindre forbedringer f.eks. installation af solceller, indkøb af økologiske varer, nye menuer med plantebaseret kost, bionedbrydelig emballage, nye kitler til kantinepersonalet fremstillet af genbrugstekstiler, mm.
- Lav en liste over de vigtigste interessenter som kommunikationen skal rettes imod. Skriv op for hver gruppe af interessenter, hvad de vigtigste budskaber er.
- Kolleger og de køkkenprofessionelle er de vigtige partnere i kommunikationsindsatsen – det er dem, der er tættest på resultaterne i forhold til øget bæredygtighed.
- Identificér forskellige kommunikationskanaler: trykte medier, digitale og sociale medier, arrangementer, mv.)
- Find de vigtigste arrangementer, tidspunkter og temaer for lokale eller nationale kampagner, som kommunikationsindsatsen kan knyttes til. Brug evt. årstiderne til at promovere bestemte fødevarer i sæson. Tænk på at dække hele året.
- Læg en plan for en kommunikationsindsats for et helt år. Planlæg ugentlige eller månedlige budskaber om bæredygtighedsemner. Læg et budget for indsatsen.
- Vær opmærksom på, at kommunikationsindsatsen både indeholder budskaber til nøgleinteressenter og offentligheden generelt.
- Udfør kommunikationsplanen. Hold øje med hvordan indsatsen modtages. Hvor mange svarer på en kampagne, hvor mange interagerer på sociale medier, hvor mange downloader materiale, osv.
- Vurdér kommunikationsindsatsen efter et år og tilpas næste års plan.
Flere overvejelser
- Succeshistorier om basale ændringer f.eks. at servere grønnere eller sundere måltider er vigtige i en kommunikationsindsats om mere bæredygtige måltider.
- Vær sikker på, at der er overensstemmelse mellem kommunikationsindsatsen og organisationens overordnede kommunikationsstrategi, også hvad angår budskaber om bæredygtighed.
- Kommunikation skal altid baseres på fakta. Det gør budskaberne mere troværdige.
- Kommunikation om bæredygtighed kan føre til reaktioner – især i forhold til følsomme emner. Vær derfor forberedt på, hvordan I adresserer kritiske synspunkter eller spørgsmål.
- En god dialog understøtter en god kommunikationsindsats.