Skridt for skridt
- Definér målet med kommunikationen (og dermed indsamling af materiale) og målgruppen der skal nås f.eks. de kantineprofessionelle, der jo er nøglespillere i omstillingen til mere klimavenlig kost og energibesparende arbejdsgange i kantinerne.
- Find de køkkener og professionelle, der har relevante historier og erfaringer at dele. Det er nødvendigt med en række interviews, hvis anbefalingerne skal være valide. Organisér interviewaftaler med hver enkelt for at samle deres udsagn, og udlede anbefalinger til målgruppen. Del temaer og spørgsmål med dem, der skal interviewes på forhånd, så de kan nå at forberede sig.
- Lyt omhyggeligt i løbet af interviewet. Vis interesse i det, der fortælles og spørg ind. Tag gode notater eller optag, hvis det er muligt.
- Opsummér de vigtigste resultater ud fra alle interviews ved at beskrive gode eksempler, som målgruppen kan relatere til. Lav anbefalinger ud fra nøgleordene og brug nogle citater fra interviews.
- Præsentér materialet i en tiltalende form. Gerne med professionel grafisk bistand. Få publikationen printet og/eller del den online.
- Brug nogle ressourcer på at få den ud til alle relevante i målgruppen.
Flere overvejelser
- Brug dette værktøj sammen med andre kommunikationsværktøjer, og brug resultatet i sammenhæng med en større indsats/kommunikationsplan.
- For at få succes med forandringsprojektet, er det en god idé at lave en helpdesk (Værktøj).
- Kommunikation, kompetenceudvikling og oprettelse af relevante netværk er vigtige brikker i forandringsprojektet (Kommunikation og kompetenceopbygning).