Introduktion
Den fortsatte levering af måltider i offentlige institutioner er en høj prioritet for indkøbere i den offentlige forvaltning, leverandører af cateringydelser og infrastruktur, og brugerne. Personer som f.eks. skolebørn, patienter på hospitalet, eller ældre på plejehjem er afhængige af et eller flere daglige måltider leveret at den offentlige sektor. Denne afhængighed falder tilbage på de enheder, som producerer og distribuerer måltiderne.
Når uforudsete hændelser indtræffer, kan produktion og distribution af offentlige måltider blive afbrudt. Den situation, der opstår efter en utilsigtet hændelse, betragtes som en ”krise” og kræver handling på kort og langt sigt af de, som er involveret i at sørge for de offentlige måltider for at sikre uafbrudte leverancer. Du kan forestille dig en mindre hændelse som f.eks. manglende levering af specifikke produkter en tilfældig dag i køkkenet. De, som er involveret i at tilvejebringe måltidet, må indføre alternative løsninger. Større hændelser som f.eks. nedlukningen under COVID-19 pandemien eller ved migration af mange mennesker (f.eks. flygtninge) kan have en stor betydning for levering af offentlige måltider. I begge eksempler har kriserne ført til ændrede rutiner og peger på den strategiske betydning af passende beredskabsplaner.
I denne sektion kan du finde en samling af værktøjer som kan hjælpe dig med at udarbejde beredskabsplaner, tilbyde alternativer til skolemad, finde ressourcer i dit netværk, og gode rutiner for at reagere i krisesituationer. Endvidere kan du finde hjælp til at etablere og styre kommunikation i krisesituationer. Det er meget vigtigt.
Vejledningen til at udarbejde en Beredskabsplan er en hjælp til at sikre leveringen af offentlige måltider i en krisesituation. Vejledningen kan hjælpe især kommuner og leverandører af måltider til den offentlige sektor med at være bedre forberedt til at levere offentlige måltider før, under og efter en krisesituation.