Skridt for skridt
- Indfør skolehavearbejde i pensum i samarbejde med lærere, der har interesse for og kompetence i bæredygtighed, mad og plantebaseret kost.
- Ved at bruge skolehaver og læring om plantebaseret mad opbygges et konceptuelt grundlag for bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug.
- Planlæg skolehavearbejdet efter hvilke planter, vækststeder og metoder, der egnede til dyrkning på skolens arealer (dyrkning uden for skolens arealer er også muligt, men vintertiden må tages i betragtning).
- At skaffe forsyninger såsom plantekasser og frø til dyrkning er en vigtig opgave, der kræver finansiering fra skolen.
- Eleverne kan selv vælge, hvilken type afgrøder/frø/grønt de ønsker at dyrke. Gode planter at dyrke er f.eks.:solsikke og sennepsfrør; grønne og sorte mungbønner, kikærter, bønner, sojabønner, linser, ærter, lucerne, løg, hvidløg, selleri, broccoli, brøndkarse, rødkål, dild, persille, koriander og syre, m.fl.
- Det er interessant at bruge forskellige dyrkningsmetoder: hydroponisk dyrkning (dyrkning af planter i systemer uden brug af jord). Man kan også benytte våde hårde ruller til at få dyrke mikrogrønt eller plantekasser til at dyrke spirer og grøntsager.
- At beskæftige eleverne med registrering og rapportering om deres afgrødedyrkning kan være en god pragmatisk øvelse, der øger læringen om bæredygtige fødevaresystemer.
- De høstede planter kan kombineres med værktøjet Kulinariske workshops.
Flere overvejelser
- Skolehavearbejde er en unik tilgang, der kombinerer konceptuel og pragmatisk læring.
- Haverne inviterer til og muliggør et stærkt samarbejde mellem lærere og andet skolepersonale.
- Det kan dog også skabe mere arbejde for personale og medføre ekstra omkostninger.
- For at gøre det lettere kan skolehavearbejde startes med et beskedent antal planter og den letteste dyrkningsmetode. Med mere erfaring kan haverne udbygges.
