Motivation af kantinemedarbejdere til klimavenlig mad

I en nøddeskal

Dette værktøj sætter fokus på, hvordan de kantineprofessionelle kan motiveres til at ændre menuer mod mere bæredygtighed. Her fremvises et eksempel på, hvordan det nye klimavenlige kostråd om 100 gram bælgfrugter om dagen, kan opnås i de offentlige måltider. Ved at reducere mængden af kød og øge mængden af bælgfrugter i måltiderne, er det med til at reducere klimaaftrykket i de offentlige køkkener. Værktøjet er tiltænkt forvaltninger og ledere, som arbejder på at udmønte strategier for mad og måltider.

Skridt for skridt

  • Informér kantinemedarbejderne grundigt om de nye kostråd, især om anbefalingen vedrørende mere brug af bælgfrugter. Brug e-mail, brochurer, plakater, opskrifter, netværksmøder, osv. som kommunikationskanaler.
  • Lav en aftale med en kompetent formidler med kendskab til offentlig forplejning og rutiner i køkkener, der kan udarbejde inspirerende materiale til kantinemedarbejderne. Informationsmaterialet kan også være små videoer.
  • Organisér møder for de kantineprofessionelle for at gøre opmærksom på de nye mål. Overvej om ledere og andre faggrupper skal inddrages, samt omfanget af møderne.
    • Vis video eller anden præsentation, og forklar hvorfor kostændringerne er nødvendige i et bæredygtighedsperspektiv. Tydeliggør den vigtige rolle, som de kantineprofessionelle spiller i forhold til klima-agendaen.
    • Planlæg tid til spørgsmål og diskussion efter præsentationen. Inddragelse er vigtig, så deltagerne skal opmuntres til at deltage i diskussionen. Alle deltagere og spørgsmål er vigtige.
    • Planlæg tid til debat om opskrifter, fødevarer, menuer og rutiner i køkkenerne. Det giver de kantineprofessionelle mulighed for refleksion over egne arbejdsgange, og måske idéer til nye rutiner, der kan imødekomme de nye krav.
    • Uddel vareprøver på de nye fødevarer og opskrifter, så de kantineprofessionelle – med fornyet inspiration – straks kan gå tilbage i køkkenerne og arbejde med nye retter.
  • Lav en plan for, hvordan medarbejderne fortsat kan blive motiveret til at øge brugen af bælgfrugter. Det kan være gennem nyhedsbreve, netværksmøder, workshops, kåring af månedens opskrift, mm. Og lav et website/social medie platform, hvor medarbejderne kan dele deres erfaringer, udfordringer, billeder og fif med hinanden. Husk, at de gode historier skal deles.

Flere overvejelser

Værktøjet er udviklet i en kommune, men er ikke begrænset til brug i kommuner alene.

Flere informationer

Tilføj dette værktøj til din samling

Du kan tilføje dette værktøj til din samling. Du kan derefter downloade en PDF med alle værktøjerne i din samling, som du kan printe og dele med andre.

Dette værktøj er en del af din samling

Du kan downloade en PDF med alle værktøjerne i din samling, som du kan printe og dele med andre.

Der er ikke nogen værktøjer i din samling endnu. There is currently one tool in your collection. Der er i øjeblikket værktøjer i din samling.

Du har 0 værktøjer i din samling.
Klik her for at administrere og downloade din samling.

Administrer din samling

Der er i øjeblikket 0 værktøjer i din samling. Du kan fjerne værktøjer fra din samling eller downloade din samling som en printvenlig PDF.

download