Bæredygtig mad i en politisk kontekst

Offentlige måltider er påvirket af flere forskellige politik-områder. De vigtigste i en bæredygtighedskontekst er dem, der relaterer sig til fødevarer, offentlige indkøb, klimaforandringer og ressourceforbrug. Et fælles mål for alle disse politik-områder er at fremme grønnere landbrug, støtte en ernæringsmæssig ændring mod sundere kost samt opfordre til en effektiv og cirkulær brug af ressourcer. Offentlige indkøb og ændringer i cateringservice kan bruges som vej til at opnå disse mål.

På den globale scene, er Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling (SDG’erne) fra FN’s 2030-agenda for Bæredygtig Udvikling retningsgivende for alle politik-områder mod bæredygtighed. For hvert af de 17 Verdensmål er mål og indikatorer blevet defineret for bedre at kunne dokumentere vores fremskridt. De vigtigste verdensmål, der er relevante for mere bæredygtige offentlige måltider, er verdensmål #2, ”Stop Sult, opnå fødevaresikkerhed og øget ernæring samt fremmelsen af bæredygtigt landbrug”, samt #12, ”Ansvarlig Forbrug og Produktion”. Et af de sidstnævnte delmål er at fremme bæredygtige, offentlige indkøb (#12.7). Du kan finde værktøjer til at adressere disse mål her: Offentlige indkøbskriterier, Økologiske fødevarer, Strategier for forandring.

Denne EU-strategi sætter rammen for en fair overgang til et grønnere og klimaneutralt Europa. Den Europæiske Grønne Pagt adresserer både klima, ressourceeffektivitet, økosystemer og biodiversitet, regional- og landdistriktsudvikling, mobilitet og handelsrelationer med tredjelande. EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030, Handleplan for Cirkulær Økonomi, Farm to Fork Strategien og forbuddet mod engangsplastik har alle rod i Den Europæiske Grønne Pagt. I vores værktøjssamling kan du finde mere: Strategier for forandring, Effektiv brug af ressourcer og Kommunikation og kapacitetsopbygning.

Denne strategi adresserer udfordringerne ved bæredygtige fødevaresystemer. Farm to Fork Strategien adresserer desuden fødevarerelationerne mellem landdistrikter og urbane områder, fødevaresikkerhed for alle, sund kost, diversificerede forsyningskæder samt et skub mod økologisk og klimavenligt landbrug. Strategien anbefaler endda obligatoriske kriterier for bæredygtigt indkøb af mad for offentlige institutioner. Økologiske fødevarer, Sund og plantebaseret kost og Samarbejde med landmænd kan give dig nogle værktøjer, som kan hjælpe med at gøre offentlige måltider mere bæredygtige.

Denne 2030-plan er en viderebygning på den tidligere plan for økologisk landbrug i Europa. Målet for den nye handleplan, der blev offentliggjort i 2021, er at gøre 25% af EU’s landbrugsarealer økologisk inden 2030. For at opnå dette mål fremsætter handleplanen nogle initiativer for, der skal fremme forbrugerefterspørgslen på økologiske produkter og øge inklusionen af økologiske produkter i offentlige og private cateringservice. Fordelene ved mere økologiske produktion er et mere miljøvenligt landbrug, bedre dyrevelfærd, øget biodiversitet og en positiv effekt på borgernes sundhed. Økologiske fødevarer, Offentlige indkøbskriterier, og Samarbejde med landmænd kan give dig nogle værktøjer til at fremme indkøb og brug af økologiske produkter i offentlige måltider.

Dette strategidokument opfordrer til mere effektiv brug af vores ressourcer med målet om at opnå klimaneutralitet og reducere klimaaftrykket af de nuværende produktions- og forbrugsmønstre. Planen har som mål at fremme samarbejde og iværksætteri, som kan føre til nye forretningsmodeller og cirkulære materialer. Handlingsplanen for Cirkulær Økonomi sætter en dagsorden for at opnå et renere og mere konkurrencedygtigt Europa. Derudover adresserer den behovet for at reducere madspild og overforbruget af emballage samt tilskynder til brugen af biobaserede materialer. Effektiv brug af ressourcer og Madspild kan give dig nogle værktøjer, som kan understøtte dig i dit arbejde i forbindelse med offentlige måltider og målene fremsat i Handleplanen for Cirkulær Økonomi.

Offentlige indkøb som helhed udgør 14% af EU’s BNP (EU’s Handleplan for Cirkulær Økonomi, 2020) og kan være en vigtig drivkraft for efterspørgslen på bæredygtige produkter og fødevarer. GPP-kriterierne blev udviklet for at hjælpe offentlige indkøbere med at udleve dette potentiale. GPP-kriterierne med særlig relevans for offentlige måltider er dem, der relaterer sig til indkøb af fødevarer og cateringservice. Offentlige indkøbskriterier kan give nogle værktøjer, der kan understøtte brugen af GPP-kriterierne. Værktøjerne er relevante for indkøbere, leverandører og udbydere af cateringservice.